Mere end 35 års erfaring
”I 2008 blev GB Meat Group grundlagt af Jens-Ole Aavad. Jens-Ole har over 35 års erfaring fra kødbranchen, hvor han har haft flere ledende stillinger i danske slagterier. Passionen for kødbranchen, de mange års erfaring fra større organisationer sammenholdt med gode relationer på tværs af branchen var det, der drev lysten til at få foden under eget bord. Udsigten til mindre bureaukrati og kortere veje i beslutningsprocesser var i høj grad også stærkt motiverende i etableringen af egen virksomhed. I opstarten drev Jens-Ole virksomheden alene, forretningen skulle bygges op fra bunden. I forbindelse med opstarten blev der b.la. indgået aftale med verdens største kalvekødsslagteri, og processen med at implementere flere kalvekødsprodukter i det sortiment, som fandtes i detailbutikkerne blev iværksat.
Fra opstarten i 2008 var kerneområdet det danske detailmarked, det var herfra Jens- Ole havde sin primære erfaring. I 2015 blev der udvidet med foodservice. Virksomhedens potentiale skulle forsøges udnyttet, og der blev antaget en salgschef, som skulle bidrage til at opstarte foodserviceområdet og medvirke til at udnytte det potentiale der var/er på detailområdet. I 2017 blev drømmen om etablering af et eksportområde realiseret. I dag er vi et team på 10 medarbejdere, som dagligt arbejder med indkøb og salg.”
Læs mere 'Om os og vores ambitioner'